AAUs system til digitale prøver

Ny version af Digital Eksamen - november 2023

Torsdag den 2. november 2023 blev Digital Eksamen opdateret til en ny version (ny release). Læs mere om indholdet i releasen her.

Lagt online: 15.11.2023

Torsdag den 2. november 2023 blev Digital Eksamen opdateret til en ny version (ny release). 

Fokuspunkter i releasen

Brugerinterface:

  • Administrator kan nu selv tilpasse rækkefølgen af fanerne på sin prøvevisning. Dette gøres ved at vælge ”Redigér menuens rækkefølge”, så de faner, man fx bruger mest, kan placeres øverst i billedet – det kan være særligt smart, hvis man arbejder på en laptop med begrænset skærmopløsning, hvorved man kan få de primære funktioner øverst i skærmbilledet for at undgå at skulle scrolle.

  • Antal studerende vises nu på fanerne bedømmere, studerende og besvarelser/bedømmelser

  • Knappen “Prøven er (u)synlig” er flyttet ud af Overblik og op på niveau med overskriften

Andet:

  • Eksamensplan-værktøjet forbedres yderligere – herunder vil vi påpege muligheden for at eksportere eksamensplanen, FØR den publiceres, hvis den fx skal til godkendelse hos bedømmer forinden.

  • Bedømmere kan nu fordeles med et specifikt antal studerende til hver bedømmer

  • Der kan fremover sættes et minimum for antallet af medlemmer i en gruppe

  • Prøveloggen viser nu både nuværende værdi og tidligere værdi ved eventuelle ændringer, og indeholder nu også en søgefunktion, så man kan søge efter en bestemt indstilling/ændring

 

Udvidet beskrivelse af releasen

For øvrige ændringer og fejlrettelser henviser vi til leverandørens releasedokument, som du kan finde på leverandørens hjemmeside.

 

Præsentation af den nye release

Leverandøren vil også denne gang besøge AAU og præsentere den nye release for os. Der vil også være mulighed for at drøfte generelle DE-problematikker samt udviklingsønsker med leverandøren ved denne lejlighed. Eksamensadministratorer er meget velkomne til at deltage.  

Demonstrationen finder sted fredag den 17. november 2023 kl. 09.00 – 11.30 på Campus Aalborg Øst. Der er KUN fysisk deltagelse til denne seance.

Du kan tilmelde dig her: Demonstration af nyheder i den nyeste release af Digital Eksamen | Aalborg Universitet (plan2learn.dk)

For de eksamensadministratorer, der ikke har mulighed for at deltage fysisk i ovenstående, vil der blive afholdt en onlinedemonstration af releasen af ca. en times varighed. Planlægning af dato og tidspunkt for dette pågår, men vi melder ud, så snart det er muligt. Også her vil der være tilmelding via Plan2Learn.

 

Vejledninger

Nye vejledninger og funktionalitetsbeskrivelser for DE findes på Leverandørens systemside for Digital Eksamen.

Siden findes her: digitaleksamen.arcanic.dk

Vær opmærksom på, at leverandørsiden er generel og derfor også kan beskrive funktioner, som ikke er er tilgængelige i AAU’s løsning.

AAU’s egen Digital Eksamen hjemmeside (de.aau.dk) eksisterer endnu, og de nuværende AAU-vejledninger kan stadig findes her. Hensigten er imidlertid forsat, at vejledningsdelen af AAUs DE-hjemmeside udfases i takt med, at leverandørens vejledningsunivers bliver mere fyldestgørende, så væn dig gerne til at benytte leverandørens vejledningsunivers.

 

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til ar rette henvendelse til studiesystemer@aau.dk