AAUs system til digitale prøver

Moodle Quiz-eksamener

Særligt ift. eksamener som bruger Moodle Quiz

Der er nogle særlige krav til eksamener, hvor der bruges Moodle Quiz.  

Det er derfor vigtigt, at du har læst og fulgt retningslinjerne herunder.

 

Før eksamensdagen:   

  1. Du skal have opsat og aktiveret MFA (multifaktorgodkendelse) på din mobiltelefon (Vejledning). Husk at teste, at du har adgang til Moodle. Gør det i god tid inden prøven, så du kan nå at få hjælp fra IT Support, hvis du oplever udfordringer med opsætningen.   
  2. Læs eksamensordningen - særligt afsnittet om deltagelse i stedprøver. Download eksamensordningen her.  

Hvis du oplever problemer med MFA, kan du altid få hjælp ved en lokal IT servicedesk, eller ringe til 9940 2020. 

 

På eksamensdagen:

  1. Medbring den mobiltelefon, som du har installeret MFA appen på.  
  2. Når du er blevet fremmødt og har fået din plads, skal du logge på Moodle. Brug din mobil, hvis det er nødvendigt.  
  3. Når du har logget på Moodle, skal du lægge din mobil væk. Følg instruks fra tilsynet. 
  4. Husk at starte ITX Flex. 

 

Under prøven

  1. Når du er færdig og har afleveret din Quiz i Moodle, skal du også aflevere et ”dummy dokument” i Digital Ekamen (DE).  Når DE har registeret din aflevering, kan du lukke ITX Flex og er nu helt færdig. 
  2. I meget sjældne tilfælde, kan du blive spurgt om at logge på med MFA igen. Det kan fx ske, hvis din PC går ned, eller der sker et netværksnedbrud under eksamen. I så fald skal du tilkalde en tilsynsførende og bede om lov til at tage din mobil frem igen. Følg tilsynets instrukser.