AAUs system til digitale prøver

FEJL i Digital Eksamen - integration til Projektbiblioteket (PURE)

Mail sendt til alle TAP-brugere af Digital Eksamen 04-07-2016

Lagt online: 12.07.2016

Der er i øjeblikket nogle problemer med integrationen mellem Digital Eksamen og Projektbiblioteket (PURE). Det betyder følgende:

  • Besvarelser, der er afleveret korrekt i PURE via link fra DE, burde frigives automatisk i PURE, når der foreligger en bestået karakter for besvarelsen. Det sker ikke. Besvarelserne bliver derfor ikke synlige i Projektbiblioteket.
    Antagelsen er, at det gælder alle afleveringer i denne termin. Der bliver arbejdet på at finde en løsning, som retter problemet med tilbagevirkende kraft.
     
  • En række studerende har fået forkerte ”rykker mails” fra DE, hvor de får at vide, at de ikke har afleveret i PURE. Det gælder også studerende har afleveret for længe siden, studerende der er blevet bedømt, og andre ”forkerte scenarier”. Hvis I får henvendelser om dette, kan i tjekke status på den studerendes PURE aflevering, ved at se i ”aktivitetsloggen” under fanen ”Besvarelser” – Står der i loggen, at der er afleveret til PURE, så er der ingen problemer.

For begge problemer gælder, at der arbejdes på at få udbedret fejlene så hurtigt som muligt.

Indtil problemerne er løst, anbefaler vi, at I henviser studerende videre til Studie-IT, hvis de henvender sig vedr. ovenstående.